Min spiseforstyrrelse hilser på
Hej, jeg hedder Sofie, og jeg har en spiseforstyrrelse jeg kæmper med.
Sådan kunne min hilsen til et møde i anonyme overspisere se ud. Men jeg tvivler på, der er nogle anonyme grupper for os, der rent faktisk overspiser. Der er jo egentlig ikke noget anonymt ved os. Når bukserne strammer, er det rimelig nemt at genkende os. Jeg siger ikke, det er nemmere at droppe alkohol. Eller rygning. Men man dør ikke at af stoppe med at drikke alkohol. Man dør heller ikke ved at stoppe rygningen. Men man dør altså, hvis man tager en kold tyrker, og stopper med at spise igen.
Min spiseforstyrrelse blev opdaget, før det var en diagnose i Danmark. Jeg har et helt eminint dygtigt lægehus. Jeg er ikke fan af min mandlige læge. Ikke pga. hans faglighed - nok mere, at han er så faglig funderet, at han glemmer at kigge på mennesket, nogle gange. Men for en del år siden, der fortalte han mig, at han altså mente, jeg havde Obsessive Eating Disorder (OED), som nu senere er kommet til at hedde Binge Eating Disorder (BED).
Når jeg fortalte ham, at mad og slik kunne være forsvundet i løbet af natten og jeg virkelig med mit liv svor på, at jeg IKKE havde spist det, så kunne han fortælle mig, at mange mennesker med denne sygdom kunne spise i søvne. Da jeg fortæller dette til mig eksmand, siger han, at jeg ofte går op og snacker om aftenen, men at han troede, jeg var vågen.
Efterfølgende har jeg gået til mange samtaler hos lægen og deres dygtige team af sygeplejesker, og i mange år har jeg intet mærket til spiseforstyrrelsen.
Nu er sagen en lidt anden. Jeg har de seneste par måneder oplevet at mangle mad i mine skabe igen. 3 gange er det sket, for at være helt præcis. Og min trang til at fylde maven op, er igen ved at komme snigende. Det er som om min krop siger, at nu har der været nok forandringer for mig, så nu vil den gerne tage kontrol. En kontrol jeg bare IKKE vil have, den tager, fordi jeg ved jo godt, hvor den kontrol ender henne - i en størrelse 52+ og en meget ked af det Sofie.
Dette er årsagen til, at jeg har skaffet mig en coach igen, der skal følge mig. Jeg har brug for at fokusere enormt meget på at få skabt en god daglig struktur igen efter alt det nye. Og jeg synes altså, at det virker. Ligeså stille og roligt. Nu er det ikke alle dage, hvor jeg kæmper imod min krop - nu er det æåske halvdelen af dagene. Det er da fremskridt.
I går måtte jeg skrive i min vægttabsgruppe, at nu havde jeg spist det, jeg måtte, så selvom min mave stadig gerne ville fyldes op, så måtte den jo få vand og acceptere, at den ikke skulle have mere at spise. Og hvor jeg torsdag og fredag lidt tabte kampen, så vandt jeg den sørme i går. Det er jeg mega stolt af! Sådan helt vildt.
Det betyder også, at jeg ikke har taget andet end et par 100 gram på denne weekend. De sidste mange uger har jeg taget næsten 2 kg på i weekenden, som.jo så skal tabes igen = en ond spiral. Så jeg glæder mig helt vildt til de næste par dage.
Fokus er derfor for mig - og det er simpelthen det ENESTE jeg skal fokusere på udover selvfølgelig at følge den kost, som jeg har planlagt:
- Få struktureret min dagligdag igen, så jeg har faste rytmer og rutiner, der gør mig glad og giver mig overskud. De rutiner jeg har, som dræner mig, skal fjernes.
Dette er mit eneste mål den kommende uge eller 2. Jo bedre en struktur, jeg har på min dagligdag - og specielt på min motion - desto sværere gør jeg det for min spiseforstyrrelse, og så kan jeg forhåbentlig komme tilbage til normale tilstande igen. Et liv hvor jeg ikke konstant går og frygter aftenen og natten, men hvor jeg faktisk får sovet godt og har overskud til at nyde mine aftener med ungerne.
I går gjorde jeg noget, som virkelig gjorde mig glad. Jeg tog ungerne med på cykeltur, som endte i et spontant dyp i søen, selvom vi ikke havde tøj med. Der var højt humør, selvom magda lige får givet mig den dumme finger :D
Og vi fandt trail-sporet til MTB - så nu er der ingen undskyldning for ikke at komme ud og få kørt til spor. Det glæder jeg mig til.
Jeg har så fået planlagt mad og motion for næste uge. Den ser således ud:
Jeg kan simpelthen ikke få den til at hoppe herind, så hurtigt kan jeg sige, at:
Morgenmad, formiddag og frokost består af det samme - så jeg kun skal variere i aftensmad og aftensnack.
Så madplanen i kommende uge hedder:
Mandag: Cheeseburger
Tirsdag og onsdag: lasagne
Torsdag: Pizza med oksekød
Fredag: mammut, så der hedder det nødder, grøntsager, proteinbarer og gåbajere
Lørdag: Er hjemme til aftensmad efter mammut, så der tror jeg altså det hedder en sandwich fra pizzabageren
Søndag: hygge med veninde, og hun vælger maden. Men hun kender mine kostprincipper, så det bliver sund mad. LÆkkert med opbakning
Motion:
Mandag - løbetur på arbejdet
tirsdag: ridetur/gåtur
Onsdag og torsdag: yogaudstrækning for at gøre klar til mammut.
Torsdag en times gåtur med veninde
fredag-lørdag - mammut (100 km på 24 timer)
Søndag - hvile
Jeg er ved godt mod. Jeg ved min spiseforstyrrelse nok skal lægge sig igen, og at jeg nok skal komme i mål, fordi jeg arbejder og kæmper. Jeg VIL i mål. Jeg er målrettet og jeg ved, at et vægttab kommer mere fra en stålfast viljestyrke end en kortvarig motivation. Så jeg glæder mig virkelig til en ny uge. Jeg glæder mig til en normal hverdag igen. Jeg glæder mig til at være 100 procent mig selv igen og føle mig som mig selv igen. Så nu kan kommende uge komme an - jeg er klar. Skal bare have handlet i dag!
Opdatering: dagens madindtag
1600 kalorier lige ud
13000 skridt
Sådan! Vundet over spiseforstyrrelsen igen!
Tak at du læser med - Enjoy - Sofie <3
Kommentarer
Send en kommentar