At vågne og blive overvældet af følelser
Det oplevede jeg i dag. Jeg er kristen, jeg tror på Gud og jeg føler mig virkelig velsignet. Ja, jeg kan være et virvar indeni. Der kan være dage, hvor jeg spiser alt, hvad der kommer indenfor rækkevide. Men så er der de morgener, hvor man sover på sit arbejde.
De morgener, hvor man vågner og opdager, at den aften man havde med eleverne, var helt perfekt. At man fik talt med en masse elever og nåede op på 17 knus inden man lagde hovedet på dynen. Knus, som man ikke selv har bedt om, men som man får. Bare fordi man viser oprigtig interesse.
De morgener, hvor man står op, fordi eleverne har brug for en.
De morgener, hvor man går rundt på skolen og hører eleverne vågne. Der, hvor man sætter sig på trappen og hører dørerne klapper i forskellige steder. Musik der bliver tændt, fordi de opdager, man har tændt for det varme vand. Drenge, som skal ud på morgenløbetur og musiknørden, der allerede har sat sig til rette ved klaveret.
De morgener, hvor man går en runde på skolen, som er helt mørk, og det eneste man tænker på er, at man er velsignet.
De morgener, hvor man kan ringe til sin mand og han fortæller, alt er gået helt perfekt og at ens drenge var glade for at være sammen med deres mor.
Tænkt sig at have et arbejde, hvor ens familie er velkomne døgnets 24 timer. Et arbejde, hvor man kan have sine børn med, hvis de har en dårlig dag. Tænk sig der stadig findes steder, hvor familieforhold betyder noget.
Tænk sig at have et arbejde, hvor eleverne siger, de savner en, når man ikke tager med dem på skitur. JEG HADER SKI :P Et arbejde, hvor på dage, hvor man har lyst til at ruske i ens kollegaer og sige grimme ting, faktisk bare har lyst til at give dem et knus og sige, det er okay. At have et arbejde, som nyere uddannet lærer, og få sit drømmejob her i finanskrisetider - jeg føler mig virkelig velsignet.
Tænk sig at have et arbejde, hvor ens kollegaer kommer med aftensmad til ens familie, når alle ligger syge. At ens kollegaer sender en hjem når alt ramler og sørger for at holde ens skema kørende. At have kollegaer, som altid vil alle det bedste.
Så selvom jeg går igennem den største personlige forandring i mit liv, så må jeg erkende, at mit liv består af meget andet end vægttab, og det må jeg virkelig ikke glemme. Jeg er vitterlig velsignet og total opfyldt af glæde over hvor jeg er i mit liv. Med eller uden de ekstra på kilo på sidebenene.
Og jeg undskylder for mit virkelig glade indlæg.
De morgener, hvor man vågner og opdager, at den aften man havde med eleverne, var helt perfekt. At man fik talt med en masse elever og nåede op på 17 knus inden man lagde hovedet på dynen. Knus, som man ikke selv har bedt om, men som man får. Bare fordi man viser oprigtig interesse.
De morgener, hvor man står op, fordi eleverne har brug for en.
De morgener, hvor man går rundt på skolen og hører eleverne vågne. Der, hvor man sætter sig på trappen og hører dørerne klapper i forskellige steder. Musik der bliver tændt, fordi de opdager, man har tændt for det varme vand. Drenge, som skal ud på morgenløbetur og musiknørden, der allerede har sat sig til rette ved klaveret.
De morgener, hvor man går en runde på skolen, som er helt mørk, og det eneste man tænker på er, at man er velsignet.
De morgener, hvor man kan ringe til sin mand og han fortæller, alt er gået helt perfekt og at ens drenge var glade for at være sammen med deres mor.
Tænkt sig at have et arbejde, hvor ens familie er velkomne døgnets 24 timer. Et arbejde, hvor man kan have sine børn med, hvis de har en dårlig dag. Tænk sig der stadig findes steder, hvor familieforhold betyder noget.
Tænk sig at have et arbejde, hvor eleverne siger, de savner en, når man ikke tager med dem på skitur. JEG HADER SKI :P Et arbejde, hvor på dage, hvor man har lyst til at ruske i ens kollegaer og sige grimme ting, faktisk bare har lyst til at give dem et knus og sige, det er okay. At have et arbejde, som nyere uddannet lærer, og få sit drømmejob her i finanskrisetider - jeg føler mig virkelig velsignet.
Tænk sig at have et arbejde, hvor ens kollegaer kommer med aftensmad til ens familie, når alle ligger syge. At ens kollegaer sender en hjem når alt ramler og sørger for at holde ens skema kørende. At have kollegaer, som altid vil alle det bedste.
Så selvom jeg går igennem den største personlige forandring i mit liv, så må jeg erkende, at mit liv består af meget andet end vægttab, og det må jeg virkelig ikke glemme. Jeg er vitterlig velsignet og total opfyldt af glæde over hvor jeg er i mit liv. Med eller uden de ekstra på kilo på sidebenene.
Og jeg undskylder for mit virkelig glade indlæg.
Kommentarer
Send en kommentar