"Må jeg spørge dig om noget... hvor meget har du tabt dig nu?"
Ja, det spørgsmål fik jeg så af min svigermor i dag. Hvis ret skal være ret, så har jeg haft meget svært ved at falde til blandt min svigerfamilie. Det har været meget mærkeligt for mig, fordi jeg har haft 3 sådan forholdsvise seriøse forhold før, og alle 3 gange har jeg ofte haft lettere ved at være sammen med de familier end med min egen. Men det har taget mig en del år at komme ind på livet af min svigerfamilie - men har fornemmelsen af, at de nu ser mig som en pige, der er en god kone for deres søn/bror, en rigtig god mor, og en god lærer. At jeg så er kristen, det skal de nok stadig lige vænne sig til :o)
Men er der noget, vi faktisk sjældent taler om, så er det, at jeg jo er i gang med det her vægttab. Og der er mange, der ikke tror på, at jeg har tabt mig 38 kg, fordi jeg netop har en krop, hvor det hele er fordelt godt. Det er der mange overvægtige, der siger, men det har jeg. Og jeg er høj tilmed.
Men min svigermor spurgte i dag, om hvor meget jeg har tabt mig nu, fordi det kan virkelig ses. Og min hud var blevet så meget pænere. Det var bare rigtig rart at få at vide, fordi det betyder jo faktisk, at de ser mig. Det kan godt være, det nogle gange kan være svært at finde hinanden i hverdagen, men de ser mig. Så det varmede rigtig meget.
Men jeg har tabt mig meget. Også selvom jeg tror, jeg har taget lidt på her i julen. Lovede mig selv jeg skulle holde vægten, men resultatet bliver jo vist d. 10 (på min fødselsdag - yirks), og så må vi tage den derfra. Målet er, at jeg gerne skulle være under 112. Men uanset hvad, så har jeg tabt mig rigtig meget. Det kan jeg jo se, når jeg:
Men jeg kan faktisk godt mærke, at min hjerne gerne vil have, at min krop tager på igen, så den begynder at slukke for tegnene på, at min krop forandrer sig. Det er virkelig rigtig: Det er fedt og skræmmende på samme tid at tabe sig
VELKOMMEN til den skræmmende, nye, fantastiske, tynde verden, Sofie. Jeg håber, 2013 bliver endnu mere fedt-fri!
Men er der noget, vi faktisk sjældent taler om, så er det, at jeg jo er i gang med det her vægttab. Og der er mange, der ikke tror på, at jeg har tabt mig 38 kg, fordi jeg netop har en krop, hvor det hele er fordelt godt. Det er der mange overvægtige, der siger, men det har jeg. Og jeg er høj tilmed.
Men min svigermor spurgte i dag, om hvor meget jeg har tabt mig nu, fordi det kan virkelig ses. Og min hud var blevet så meget pænere. Det var bare rigtig rart at få at vide, fordi det betyder jo faktisk, at de ser mig. Det kan godt være, det nogle gange kan være svært at finde hinanden i hverdagen, men de ser mig. Så det varmede rigtig meget.
Men jeg har tabt mig meget. Også selvom jeg tror, jeg har taget lidt på her i julen. Lovede mig selv jeg skulle holde vægten, men resultatet bliver jo vist d. 10 (på min fødselsdag - yirks), og så må vi tage den derfra. Målet er, at jeg gerne skulle være under 112. Men uanset hvad, så har jeg tabt mig rigtig meget. Det kan jeg jo se, når jeg:
- For første gang nogensinde har købt STØVLER i en ALMINDELIG skobutik og det er IKKE med ekstra vidde i skaftet
- Er ude at kigge på vielsesringe med min mand (fordi den jeg har nu er blevet alt alt for stor) og jeg kan passe dem alle sammen. Jeg plejer ALDRIG at kunne passe prøveringe
- At jeg bestiller nyt tøj og jeg stadig bestiller det for stort, fordi jeg har tabt mig mere, end min hjerne kan følge med i
- At jeg ikke tror på, det er mine hænder der skriver, når nu jeg sidder her og skriver, fordi man altså kan se knoglerne i mine hænder - SAY WHAT!!!!
Men jeg kan faktisk godt mærke, at min hjerne gerne vil have, at min krop tager på igen, så den begynder at slukke for tegnene på, at min krop forandrer sig. Det er virkelig rigtig: Det er fedt og skræmmende på samme tid at tabe sig
VELKOMMEN til den skræmmende, nye, fantastiske, tynde verden, Sofie. Jeg håber, 2013 bliver endnu mere fedt-fri!
Kommentarer
Send en kommentar