Trøstespisning er det, man er bedst til :(

Aj, det har kun været en dum øv dag. Men ikke sådan uoprettelig dum.

Mit humør startede bare på det højeste. Og nu, ja, efter en dag på job, der sidder jeg opgivende og tænker - er det her virkelig det værd? Teenagere kan bare være noget af det mest givende at arbejde sammen med. Desværre er grænsen mellem empati og egoisme bare så kort, så desværre kan det også bare være noget af det mest utaknemmelige at arbejde med. Desværre er dagen i dag en af dem fra den sidste kategori.

Og så får man spist, fordi trøstespisning er jo det, man er bedst til. Fordi jeg er usikker i form af hvad jeg gør her. Hvad gør jeg lige her? og hvordan tackler jeg de der unge, som bare har det hele i kæften, og på en dag som i dag er fast besluttet på at alt hvad jeg gør eller siger bare er total forkert?

Jeg tyr til det jeg kender bedst - i stedet for at bryde sammen foran min elevflok, der spiser jeg. Og ja, jeg er måske nu røget 300 kalorier over grænsen, så det er trods alt bedre, end hvad jeg plejer, når jeg når dertil, at trøstespisning er vejen frem. Men ihhh hvor ville jeg ønske, jeg snart kunne få det helt under kontrol. Lige nu sidder jeg jo både og er ked af hvordan dagen i dag er gået, og at jeg har trøstespist.

Måske jeg bare burde give mig selv et skulderklap for at jeg ikke har trøstespist så slemt som jeg plejer? Årh - det kan være, jeg finder på at gøre det i morgen. Lige nu magter jeg ikke så meget mere andet end snart at få de der unge i seng og så komme hjem til min familie

jeg skal heldigvis træne 5 dage i næste uge, så håber det retter sig ind.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

365 dage

Madplan

Hvad er et simpelt liv?