Opslag

Store ting i vente

Puha - så er det sidste dag, hvor jeg kan dase på sofaen :P Så det gør jeg så. Men det er måske også nødvendigt, fordi der kan være store ting i vente for vores lille familie. Det må de næste 10 dage lade sig vente på. Det er i hvert fald spændende! Men imens vi venter, så kan vi jo stadig godt prøve at leve sundt. Også selvom vi tager en dasedag med tusindvis af opkald. Så morgenmaden var igen a38 med massere af forskellige bær og lidt mysli. Jeg er overrasket over, hvor godt jeg synes, det smager. Så skal jeg ud at gå en tur med trolden, når hun skal ud at sove. Og senere skal der laves madplaner til de næste par dage. Det bliver dejligt :D Måske det ikke er helt tosset at starte job igen :D

Hvad er et simpelt liv?

Jeg har i et stykke tid sagt til mig selv, at jeg skal begynde at leve det simple liv. Men helt ærligt... hvor nemt er det lige, når man er mor til tre, snart fuldtidsarbejde lærer og så evig kur? En ting, som nogle år med stress har lært mig, så er det, at en struktureret hverdag er guld værd. Og jeg synes efterhånden, at vi har fundet et system, der virker.  Vi står op klokken halv seks S og jeg. På den måde er vi færdige med os selv, når vi vækker ungerne kl. seks. På en halv time kan vi nå at spise morgenmad, børste tænder, vaske fingre og mund, finde tøj, få tøj på, rede senge/rydde op på værelserne og pakke tasker. Klokken 6:30 kommer ungerne i bilen og vi kører afsted omkring 6:40. Det tager 1 time af aflevere alle børn samt at jeg skal nå på job Mine måltider har jeg lagt ind på præcise tidspunkter, og det har faktisk ikke engang været svært. Det har været dejligt! Jeg har skippet 1 mellemmåltid og erstattet et med fri frugt/grønt om aftenen. Det sparer mig mange...

Aftensmad: svinekam med nye kartofler, coleslaw, sovs og surt - og lidt chips

Billede
Det smagte så godt - coleslaw er denne opskrift:  Coleslaw  - dog kommer jeg slet slet ikke så meget mayo i - bruger faktisk thousand island dressing 0,5 procent i stedet for.

En hverdag med struktur - der viker, tak!

Billede
Årh hvor er der mange tanker i mit hovedet. 17½ måned har jeg været væk fra pligter og mødetider. Eller, Aron skulle i skole, men der var stadig massere af tid. Nu står jeg overfor en hverdag, hvor vi skal køre senest klokken 6:45, for at jeg kan nå på job. Jeg er dog lykkelig for, at jeg har et skema, hvor jeg stadig kan hente ret tidligt. Men jeg synes, det er svært, at skulle få sundhed ind, når man skal op klokken halv seks om morgenen. - Skal man springe morgenmaden over? Skal ungerne spise i børnehaven/sfo? Hvordan bliver der plads til at begge forældre ser færdige ud, inden vi går ud af døren? Og det er da ikke fordi, jeg har det 100 procent færdige svar, men vi er blevet virkelig glade for at bruge piktogrammer til at få struktur over ungernes rutiner - så nu har vi voksne faktisk gjort det samme. Så om aftenen er der en, der rydder op efter aftensmad og den anden gør simpelthen klar til morgendagens rutiner, så som at skære honningmelon til min nye yndlingsspise Vi prø...

Mon det her blogning er for mig?

Billede
Da jeg startede denne blog, der elskede jeg det. Det var mit frirum. Men jeg lavede også bloggen i en tid, hvor jeg, uden jeg vidste det, var ved at gå gevaldigt ned med stress. Jeg ville ikke indse det, fordi folk går jo kun ned med stress, fordi de ikke kan finde ud af at have travlt. Jeg var stærkere end det. Det har taget mig 2½ år at komme mig over det. Fra jeg blev bevidst omkring det, har det taget mig 1½ år at nå hertil, hvor jeg er nu. Jeg har det godt - jeg har hukommelse som en si, hvis jeg ikke får min søvn tikker mit øje som en gal - så ved jeg, jeg skal have slappet af, og min hverdag skal stadig være meget struktureret. Min spontane side er forsvundet - jeg kan sagtens være spontan, men jeg bliver nødt til at tjekke, at jeg så har en ryddet kalender dagen efter, fordi der kan min hjerne ikke mere. Det er forfærdeligt, men omvendt er det jo ikke noget, jeg dør af - så jeg lærer at leve med det dag for dag. Men er denne her blog-verden så noget for mig? Hvem gør jeg de...

Livet kommer nogen gange i vejen

Billede
- men jeg kæmper stadig. Vi besluttede, at vores søn skulle skifte skole, og nogen gange, når man tager sådanne beslutninger, så må man lægge alt hvad man har i hænderne og så bare kæmpe for at det går godt. Det gjorde det heldigvis - har en glad og nysgerrig dreng, med lærere, som virkelig udfordrer ham og SER ham, som forstår, at i et fællesskab handler det ikke om mig, men om dig og mig. I mandags besluttede jeg, sammen med 3 andre piger, at vi vil konkurrere om at komme under de 100 kg, og det skulle gerne være inden 23. maj (helst 12. maj for mit vedkommende, da jeg gerne vil være under 100 kg på min datters 1 års fødselsdag). Jeg var nået en vægt på 113,2 Vægten i dag tæller 112,6 kg, så på to dage har jeg smidt 600 gram - det er jeg ret tilfreds med. Jeg bruger stadig 5:2 model, så godt som jeg kan, og det går derud af. I januar skulle jeg jo gå de der famøse minimum 3 km om dagen og efter 1½ uges tid knækkede noget i min fod og har haft ondt i den lige siden. Min læge s...

Ismaskinen er den bedste opfindelse EVER!

Billede
Ja, jeg har lige spist is. Som i virkelig lækker is. Har lige fået en ismaskine i julegave og med Aldis vanilieyoghurt i, så får man den lækreste vanilieis. Selv manden er fan. Så det er da bare helt fantastisk. MUMS! I dag har jeg gjort alt rigtigt. Jeg har vejet al min mad - jeg har ikke spist andet usundt - jo jeg har spist 30 gram rittersport i min is, men det var indenfor kalorier og det er mørk chokolade, så jeg fortæller mig selv, det er okay *SS* Jeg har været ude at gå, og nu bliver jeg godt nok sur, hvis ikke jeg vejer mindre end 116 i morgen. I morgen har jeg fastedag igen. Men i morgen begynder hverdagen også igen, så det skal nok blive nemt. Jeg er i hvert fald fortrøstningsfuld :D Men 2 måltider i morgen. That's it og det kan sagtens lade sig gøre.